TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

11 hingste til kåring – i Finland

af | 19. feb 2022 | Nyheder

Mens der herhjemme blot er anmeldt seks hingste til DTCs Hingstekåring næste lørdag, så var der ikke færre end 11 hingste til den finske kåring – og hertil kommer 14 koldblodshingste!

Skimler er sjældne i moderne traveravl. Her er Langen’s Greyhound. Foto Hippos.fi.

9 af de fremstillede hingste i Finland var ”nye hingste” til avlen, mens to andre har virket i flere år i Sverige.

Det var Djali Boko og Going Kronos.

Ready Cash-sønnen Djali Boko var i efteråret udbudt på auktion, og fra dansk side var Opdrætterforeningen ude efter hingsten, der imidlertid blev for dyr.

Blandt de ni andre fremstillede hingste er der såvel kendte som ukendte navne.

Den finske Kriterium-vinder Lewis Ale (Andover Hall) opnåede flest points, nemlig 69 fulgt af USA-importen Maxus (Muscle Hill) med 68 points og svenskfødte Zephyr Kronos (Ready cash) med 67 points.

I bunden kom Langen’s Greyhound (Look de Star), der helt sikkert har fået sit navn fordi den er skimmel!

Langen’s Greyhound, der er 7 år gammel og fortsat starter i løbene har rekord 1.15.0 og tjent 12.915 Euro – han fik 31 points, men er nok kun interessant, hvis man vil forsøge at få et skimlet afkom!

Se alle resultater fra den finske kåring – (brug oversæt-funktionen i din browser) – klik her