TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Triumf for dansk opdrætter på Solvalla

by | 5. Feb 2022 | Nyheder

Anders Wester, tidligere træner på Charlottenlund Travbane – nu beslagsmed og opdrætter i Sverige, kunne lørdag eftermiddag glæde sig over  sit opdræt, Kayla Westwood, der vandt en afdeling af Margaretaa Tidiga Unghästserie på Solvalla.

10 Kayla Westwood vinder foran 7 Escada. Foto Kanal 75

Anders Wester har gennem årene opdrættet 36 heste i Sverige, og måske er 3-årige Kayla Westwood (Maharajah) den bedste.

Lørdag eftermiddag vandt Kayla Westwood med Magnus A. Djuse i sulkyen sin fjerde sejr i fem starter i 1.17.1a/2140 m i en afdeling af Margaretas Tidiga Unghästserie kort foran løbets favorit, Escada med Ôrjan Kihlström.

Der var 300.000 SEK i førstepræmie til Kayla Westwood, der nu har tjent 540.000 SEK i karrieren.

Det var i dette løb de to Bo Westergaard heste, Jalka og Hello Stone var til start.

De sluttede begge uplaceret – Hello Stone bedst i 1.17.9, mens Jalka præsterede 1.18.1.