4-årige Corleone, der indtil i efteråret 2021 var i træning hos Bo Westergaard, vandt torsdag aften sin sæsondebut i Norge – og tidligere Jeppe Juel-trænede Badlands vandt sin norske debut
Corleone (Michael’s Turn) trænes nu af Pål Buer, der nåede at starte den to gange i 2021 med en tredje og en sjetteplads som resultat.
Torsdag aften blev sæsonen 2022 indledt på bedste vis med sejr på Forus med træneren i sulkyen.
Corleone sejrede i 1.16.8a/2040 m og fik 16.000 NOK i præmie.
Den 4-årige vallak har nu startet 12 gange, har fire sejre og tjent i alt 80.000 NOK – bedste rekord er 1.14.2.
Badlands (Raja Mirchi) som team Juel solgt til Norge i efteråret, havde sin første start for sin nye ejer og træner Jarle Eriksen, og det blev til sejr i 1.15.0a/1600 m – præmie 16.000 NOK.
6-årige Badlands , der var uden sejr i 2021, har nu vundet 5 sejre i 40 starter og tjent 172.205 NOK