TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Flot dansk Lunch-dag på Jägersro

by | 11. Jan 2022 | Nyheder

To sejre, tre- anden og to tredjepladser og i alt 164.900 kroner i indkørte præmier til 10 dansktrænede heste.

Game on Butcher med Ken Ecce vandt sikkert

Ken Ecce slog tonen an til en flot dansk Lunch-dag på Jägersro, da han i 1. løb sejrede med Tomas Malmqvist-trænede Nanny’s Girl og fulgte op i 2. løb, hvor han bragte egentrænede Game on Butcher (Stand and Deliver) til sejr i 1.14.9a/2140 m – her var Black Magic med Morten Kramer nummer to i 1.15.1.

Game on Butcher – lillebroder til Emoji – vandt her sin femte sejr i 10 starter.

Senere på dagen var det Ghita Nørby (Farifant) med Axel Jacobsen, der kom på æresrunde – endda efter et ret hårdt løb i dødens, men Ghita Nørby var stærkest til slut og sejrede i 1.18.9/2160 m.

Axel Jacobsen opnåede også en andenplads med Falco Simoni – andre andenpladser var der til  de to Anders F. Jensen-trænede Evolution on Track og Fire World, begge med Peter Ingves i sulkyen.

Tredjepladserne tog Can Tab med Knud Mønster og  Papaya med Ulrik Christoffersen sig af.