TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Steen Juul udskrevet

af | 4. jan 2022 | Nyheder

Tirsdag eftermiddag blev Steen Juul udskrevet fra Roskilde Hospital og er nu hjemme hos familien i Osted.

Steen kom her til aften endelig hjem i sine vante rammer igen, hvor han hører til; sammen med familien og alle hestene.

Nu skal han have ro og tid til at komme sig helt, og så skal det hele nok blive godt igen. Han er den sejeste vi kender!

Sådan skriver Team Juul på Facebook efter dansk travsports største navn gennem tiderne, Steen Juul var blevet udskrevet fra Roskilde Sygehus.

Her var Juul blevet overflyttet til efter sin blodprop, der betød at han var blevet hasteindlagt Nytårsaftensdag på Rigshospitalet.

Mandag aften havde Steen Juul lidt feber, og man frygtede, der var stødt Corona til, men feberen forsvandt og Corona-prøven var negativ.

Nu venter der en tid med genoptræning inden vi atter får Steen Juul at se på travbanerne.