I Norge har danske Double Trouble EP vundet for 10. gang i år og vi noterer også trænersejr til Kim Pedersen.

Double Trouble EP (Ganymede) fortsætter sejrsmarchen i Norge med Pål Buer i sulkyen.
Årets 10. sejr kom sikkert i hus i et V75-løb på Forus, hvor Double Trouble EP sejrede sikkert i 1.13.6a/2040 m – præmie 70.000 NOK.
Det var femte sejr i de sidste seks starter og sejrsmarchen stopper næppe foreløbig.
I år er det blevet til 397.000 NOK i præmier – i alt har den røde vallak tjent 722.819 NOK.
Træner Kim Pedersen fik sejr til stalden med den 4-årige Muscle Hill-søn, Thai Targaryan med Lars Anvar Kolle, der vandt et løb forbeholdt tre- og fire-åringer.
Thai Targaryan, der her startede for blot tredje gang i år, sejrede i 1.15.0a/2140 m og fik 100.000 NOK i præmie.
