Når Flemming Jensen-trænede Emoji på lørdag starter i Sølvdivisionen på Åby Travet blev det første gang i hestens karriere, at den vil komme start uden en sejr i dens sidste fem starter!
Efter sin tapre andenplads på Solvalla, hvor Emoji med Flemming Jensen blev slået til andenplads af Admiral As med Ôrjan Kihlström, er Emoji igen til start i et V75-løb.
På lørdag starter den i Sølvdivisionen – V75-3 på Åby, og Emoji har igen fået startplads i første række – dog lidt langt ude på vingen som nummer 7.
Selv om Emoji har så fin en sejrsprocent som 48.7 – han har vundet 18 sejre i 37 starter – så er det første gang i karrieren, at Broad Bahn-sønnen på lørdag er til start uden et 1-tal i de sidste fem starter.
Emojis seneste sejr den 15. september på Åby forsvandt ud af resultatrækken ved andenpladsen på Solvalla.
Men muligheden for at der atter kommer et 1-tal i resultatrækken er da bestemt til stede på lørdag, hvor Emoji sammen med bl.a. 6 Sweetman med Stefan Persson er blandt favoritterne.
Flemming Jensen har også Eenymeenyminymoe med til Åby, og Hoppe Derbyvinderen er havnet yderst på vingen med spor 8 i en afdeling af Diamantstoet på sprint – i øvrigt V75-7.
Jeppe Juel sender Fortnite med Peter Ingves til start i 4. løb, et 3-årsløb med 100.000 SEK i førstepræmie, mens Anders Pedersen tager turen til Åby med Austin Broline, der skal starte i en afdeling af Svensk Travsports Unghästserie med Erik Adielsson i sulkyen – her er der 50.000 SEK i førstepræmie.
Her starter i øvrigt også Finn Rasmussen-opdrættede Gone med Thomas Uhrberg.
Se løbsprogrammet på dette link – klik her