TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Aalborg: Vi har en sommerbane, siger Kenneth Andersen

af | 3. dec 2021 | Nyheder

Hvis løbene skulle køres nu kunne der blive sat banerekorder, melder Kenneth Andersen om situationen på Racing Arena Aalborg kl. 11.30.

Torsdag formiddag var der fare for at fredagens løb i Aalborg måtte aflyses på grund af det kraftige snefald, der var faldet over Nordjylland.

Men i løbet af dagen fik man ryddet banelegemet samt staldterrænnet og kunne sidst på eftermiddagen melde grønt lys for fredagens løbsdag.

-Her sidst på formiddagen er banen som en sommerbane, og der kunne blive sat banerekorder, fortæller jockey Kenneth Andersen til travservice.

-Nu er det dog begyndt at småsne, så alt efter hvor meget nedbør der nu måtte komme, så kan banen godt blive fedtet, siger Kenneth Andersen videre.

-Men jeg kan ikke forestille mig, at det bliver så slemt at løbsdagen ikke kan gennemføres, siger Kenneth Andersen.

Fredagens løbsprogram består af ni velbesatte løb og vi bemærker at Vagn Honum atter er tilbage som tipper i baneprogrammet.

Det finder du i øvrigt på dette link – klik her

Derby25-programmet er også udkommet og har programsider og tips til Aalborg – klik her

Og Rene Kjær er også klar med sine tips til løbene i Kjærs Corner – klik her