I eftermiddag starter to af den danske E-årgangs bedste heste i velbetalte opgør på hhv. Vincennes og Solvalla.
Leif Hansens Empire (Västerbo Prestige) med Eric Raffin skal først i ilden, når den starter på Vincennes i Prix de Chenonceaux klokken 17.00, mens Stald Praems Emoji (Broad Bahn) med Flemming Jensen 50 minutter senere starter i Sølvdivisionens finale på Solvalla.
Begge heste er ude i hård konkurrence, men regnes begge med i favoritgruppen.
På Vincennes skal Tomas Malmqvist-trænede Empire møde den italienske sejrsmaskine Ampia Mede SM med Franck Nivard, som har vundet sine seneste seks starter og som man drømmer om en start i Prix d’Amerique med.
Distancen er 2700 meter volte og den samlede præmiesum er på 80.000 Euro – 36.000 Euro til vinderen.
Empire rangeres i tipsene som nummer to eller tre .
På Solvalla med Emoji med Flemming Jensen en anden italiensk tophest, Admiral As med Ôrjan Kihlström.
Det sker i V75-5, hvor Admiral As er kæmpefavorit på 79%, mens Emoji er næstfavorit på 8%!
Når dette skrives er der spillet for 24 millioner SEK i V75-spillet!
Der er overført en jackpot i V75, så det forventes at der vil være over 32 millioner kroner i puljen til 7 rigtige.
Se programmet til Solvalla med V75 på dette link – klik her