Du kender sikkert hotelgruppen Hilton – eller influenceren m.m. Paris Hilton – men du kommer du med stor sandsynlighed også til at kende mere til travhesten Hilton.

Ejere af danskregistrerede heste i H-årgangen kan slappe af – det er ingen konkurrent til de klassiske danske løb.
Den Hilton vi nu skriver om er svenskregistreret – om end den er født i Vindblæs ved Nibe –og tilmed har samme moder som Derbyfavoritten, Garfield!
Hilton, ejet og opdrættet af Niels Juel og trænet af Jeppe Juel, svigtede i sin debut i Billund, men var sikkerheden selv torsdag på Nykøbing F Trav, hvor den vandt JackpotBet’s 2 års Mesterskab overlegent i ny banerekord for 2-årige udenlandskfødte hingste – 1.18.7a/2140 m.
Nu var det sådan set lige meget, hvor hurtigt Hilton havde løbet som vinder, idet han blev den første udenlandskfødte 2-åring, der vandt løb på NFT-banen.
Moderen til Hilton, Thon (Great Challenger) er norskregistreret, men af dansk afstamning og hendes moder er Action Elpin.
Dermed er Thon helsøster til Copenhagen Cup-vinderen Orali – vinder af over 2 millioner kroner!
Bag Hilton placerede Hotspurs (Solvato) med Bjarke Haagensens sig på en god afslutning i 1.18.3., mens Hussar (Ens Snapshot) med Rene Kjær blev nummer tre i 1.19.6.
