TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hingstestatistik: Holder Ens Snapshot føringen?

by | 5. Nov 2021 | Nyheder

Ens Snapshot

Med små to måneder tilbage af året er Ens Snapshot i spidsen på DTCs hingstestatistik og kan lave – ikke blot et hattrick , men også komme på højde med Great Challenger, hvis han holder føringen året ud.

Inden for de sidste 10 år har Great Challenger og Ens Snapshot domineret hingstestatistikken – kun Dream Vacation i 2013 har formået at bryde deres dominans.

Great Challenger, der vandt sit første championat i 2011, har nu fem championater, men Ens Snapshot er lige efter med fire og kan altså udligne, hvis han bliver dansk hingstechampion for tredje år i træk.

Både Great Challenger og En Snapshot har dog et stykke op til såvel Pay Dirt som Joe’s Pride, der begge var dansk hingstechampion ikke færre end 14 gange hver!!

Stillingen i hingstechampionatet inden fredagens løb på Lunden er sådan

1 Ens Snapshot – 3.845.710 kr.

2 Great Challenger – 3.326.600 kr.

3 Wishing Stone – 2.440.325 kr.

4 SJ’s Caviar – 2.00.025 kr.

5 Love You – 1.473.500 kr.

6 Cantab Hall DE – 1.457.100 kr.

7 Zola Boko – 1.182.550 kr.

8 Maharajah – 978.000 kr.

9. SJ’s Photo – 942.700 kr.

10 Quite Easy – 736.925 kr.