I lørdagens to første løb på Jägersro er det blevet til overraskende danske sejre.

Jägersro Store Montépris med en førstepræmie på 50.000 SEK vandtes af 12-årige Shogun DK (Gentle Star) redet af Jessica Pilenberg.
Shogun DK, der er opdrættet af Peter Fog og Leif Alber, afsluttede forrygende til sejr i 1.13.9a/2140 m – vinderodds var 18,09.
I 2. løb var det Søren Boel med Maestro Michel (Super Photo Kosmos), der overraskende kunne vinde til odds 27,14.
Maestro Michel, der trænes af Søren Boels hustru, Eva, er en 4-årige vallak, der i karrierens 11. start nu vandt for første gang.
