TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Anders Lindqvist skærer ned

af | 29. okt 2021 | Nyheder

Fremover er det slut med at besøge den gæstfrie svenske træner Anders Lindqvist i borgen på Grosbois.

Anders Lindqvist, Foto Eirik Stenhaug

Selv om Anders Lindqvist i år har haft sit bedste år siden 2017 med 11 sejre til stalden i 146 starter, så har han nu besluttet at opsige borgen på Grosbois.

Anders Lindqvists stald, der lå til venstre – omkring 100 meter fra indkørslen til Grosbois – har været et populært mødested for skandinaver i forbindelse med Prix d’Amerique, men samtidig har Anders Lindqvist gennem årene været en person, der altid stod klar med råd og dåd i forbindelse med bl.a. danske hestes starter i Frankrig.

Det er også med alderens ret, at Anders Lindqvist nu reducerer sin virksomhed som træner i Frankrig – han fylder 70 i juli 2022.

På træningslisten står i dag blot tre heste, og så er det svært at holde økonomien sammen med en stor borg til 20+ heste på Grosbois.

Fremover vil Anders Lindqvist dog fortsat være at finde på Grosbois, idet han flytter op til Jarmo Niskanens borg.