TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Danskejet stortalent debuterer på Färjestad

by | 11. Oct 2021 | Nyheder

3-årige Isco Am, der er godkendt på 1.15,8/2140 meter, gør mandag aften sin første start.

Isco Am var med på Selected Sales-auktionen på NFT i 2019, hvor Father Patrick-sønnen blev købt tilbage af sin opdrætter, Am Bloodstock AB, for 500.000 kroner. Det samme var i øvrigt tilfældet med opdrætterens anden hest, Interwetten Am, men efter auktionen blev begge heste solgt til John Kirketerp, Stald Sotto, der fortsat ejer de to heste.

Isco Am og Interwetten Am er kørt til hos Henrik Thomsen, men har siden slutningen af januar måned i fjor været i træning hos en af Sveriges førende trænere, Timo Nurmos, som i øjeblikket har stor succes med bl.a. den svenske Derby- og EM-vinder Calgary Flames.

Isco Am blev godkendt på Solvalla den 25. august i fornemme 1.15,8/2140 meter og er nu klar sin debut, der finder sted mandag aften på Färjestad med Björn Goop i sulkyen. Parret har fået vindertippet i dagens “begynderløb” med 25.000 SEK til vinderen.