TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Præmiechancen forever!

by | 11. Oct 2021 | Nyheder

To heste i finalerne i Dansk Hoppe Kriterium var ikke anmeldt til Præmiechancen og ejere og opdrættere gik dermed glip af den 50% større præmie som deltagelsen i præmiechancen giver.

-Alle vore heste er anmeldt til Præmiechancen fremover, fortæller Gerda Nielsen, hvis mand Carsten S, Nielsen har opdrættet såvel Gaby CN som vandt Hoppe Kriteriet som Golden CN, der blev nummer fire – og som var de to eneste heste i Kriterium-finalerne, der ikke var anmeldt til præmiechancen.

-Vi vidste ikke rigtigt hvad det var for noget dengang, og derfor blev de ikke anmeldt til Præmiechancen, men nu ved vi det, og alt vor opdræt anmeldes til præmiechancen fremover, siger Gerda Nielsen

Havde Gaby CN og Golden CN været anmeldt til Præmiechancen var førstepræmien blevet 291.000 kroner mod nu 194.000 kroner, mens fjerdepræmien (til Golden CN) ville have været 34.875 kroner mod nu 23.250 kroner.

Da ægteparret fortsat ejer Golden CN ville løbspræmie og opdrætterpræmier med Præmiechancen havde givet 29.431 kroner ekstra.

Søndagens udbytte for Carsten S. og Gerda Nielsen blev dog fortsat pænt med præmier for tilsammen 55.837 kroner!

Har du endnu ikke anmeldt din I/J-plag til Præmiechancen skal det ske senest senest 30. november 2021 til DTC eller Sport & Udvikling.
Mailadresser: rj@danskhv.dk eller storm@trav.dk