13 åringer fra tre danske opdrættere var gennem ringen på Åby-auktionen fredag aften.
Ikke uventet opnåede Panamera Racing de højeste priser for deres to åringer.
Hingsten, Kong Venience efter Face Time Bourbon – Valentina Wind (Muscle Hill) solgtes for 800.000 SEK til Olof Brodin, mens danske Stald Sotto sikrede sig hoppen, Moni Talks (International Moni – Awesome Annie) for 220.000 SEK.
Bornholmske Stutteri Ice solgte Jacqueline Ice (Explosive Matter – Mystic Lady) for 160.000 SEK til Petra Lundberg.
Frank og Preben Sørensen, Travdiscount havde ikke færre end 10 åringer på auktionen og deres dyreste åring til 190.000 SEK købte den dansk/norske træner Kim Pedersen.
Det var hingsten Cash Coming Up (Victor Gio – KLM Brooklyn), der er norskregistreret.
Næstdyreste i Travdiscount-samlingen var to andre hingste, også norskregistrerede:
One of Us (Infinitif – Divided Love) og Super Trouper (Love You – Abba Hall), der begge solgtes for 60.000 SEK stykket.
Tre andre åringer solgtes for 30.000 SEK stykket:
Young (Love Yu – Valentine Queen) og Walker (Infinitif -Harmoni Hall), der begge er norskregistreret samt den danskregistrerede Jaguar F (Infinitif – Volvo).
Just Enough (Love You – Pretty Enough) – dansk registreret – blev købt tilbage for 30.000 SEK, mens der ikke var bud på Joline (Love You – Sew Sweet It is), Buckle Up (Lavec Kronos – Loulou) og Iowa State (Lavec Kronos – Sugar Love Vixi).
Gennemsnitsprisen for solgte åringer på auktionen blev 188.696 SEK for 92 solgte.
Se alle resultater på dette link – klik her
