TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Åby-auktion: Dansk opdrætter med 10 åringer

by | 8. Oct 2021 | Nyheder

Frank og Preben Sørensen, Travdiscount har ikke færre end 10 åringer til salg på Åby Auktionens 2. afdeling i aften.

På Åby fortsætter mix-auktionen i aften med start klokken 18.00.

Der kommer såvel åringer, følhopper som avlshingsteemner og avlshingsteanparter i ringen.

Tre danske opdrættere har åringer til salg og her står brødrene Frank og Preben Sørensen, Travdiscount ud med ikke færre end 10 åringer.

Ja, faktisk havde de anmeldt 11, men en er udgået.

Af de 10 Travdiscount-åringer er de 6 norskregistrerede og 4 danskregistrerede.

Fire af dem er efter Love You, tre efter Infinitif og to efter Lavec Kronos og en enkelt efter Victor Gio.

Panamera Racing har to afkom på auktionen.

En hoppe, Moni Talks efter International Moni  – en Love You-søn, der er opstaldet på Hanover Shoe Farm – mens moderen er Hoppe Kriteriumvinderen Awesome Annie.

Panameras anden hest er auktionens eneste hingst efter Face Time Bourbon, King Venience, hvis moder, Valentina Wind er efter Muscle Hill.

Interessant kryds!

Endelig har bornholmske Stutteri Ice hoppen Jacqueline Ice med.

Den har Explosive Matter som fader og Mystic Lady som moder.

Auktionen streames fra klokken 18.00 – du finder alle informationer om auktionen på dette link – klik her