Fredagens program på Fyens Væddeløbsbaner byder bl.a. på to løb for 4-åringer, og så har Derby25 udsat en milliongaranti i V5-spillet.
Mellem derbyrevanchen, Aalborg Store Pris og Grand Circle 4 års Championatet har Fyens Væddeløbsbane et tilbud til disse heste i form af to løb, der køres denne fredag.
Desværre er tilbuddet ikke blevet taget op af trænere og hesteejer, og der er blot anmeldt seks heste i løbet for hingste og syv i løbet for hopper – selv om der lokkes med en førstepræmie på 15.000 kroner i hvert løb.
Hopperne skal først i ilden i 2. løb – V5-1, og her er Peter Rudbecks Fox on the Run med Jan Dahlgaard klar favorit – pt spillet på 44% – fulgt af Bo Westergaard-trænede Thai Sansa med Nicklas Korfitsen på 30%.

Hos hingstene, der mødes i 5. løb – V5-4 – er Frodo Cash med Steen Juul til start for første gang efter den overraskende andenplads i Derbyet,
Frodo Cash er klar favorit på 42 % efterfulgt af Morten Juul-trænede First Blood med Birger Jørgensen på 25%.
De to amerikanere, Stonefire US med Bo Westergaard og King Slayer med Jeppe Juel er ikke særligt hårdt spillet, og det kan vie sig at være forkert.
Derby25 er ude med en milliongaranti, hvis der kun findes 1 række med den rigtige kombination, og systemet vel at mærke at spillet hos Derby25.
Rene Kjær er klar med Kjærs Corner – klik her
Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her
