TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice pĂĄ facebook

Løbet Dennis mangler i sin samling!

af | 20. sep 2021 | Nyheder

Skive-amatøren har vundet adskillige championater, Danmarksmesterskaber, Nordisk Mesterskab og sågar løb på Vincennes, men endnu mangler en sejr i ATAKs Fødselsdagsløb på Jydsk Væddeløbsbane.

Jyllands største løb for travamatører er ATAK’s Fødselsdagsløb, der er blevet afviklet hvert år siden 1987.

Der køres om en førstepræmie i år på 45.000 kroner og deltagerne har kvalificeret sig til start gennem udtagelsesløb, der blev afviklet den 3. september.

Storfavorit til finalesejren er Dennis Kristiansen fra Skive, der kører Charlotte Lohmanns Dubai (Great Challenger).

Parret indledte deres samarbejde med sejr i et af de tre kvalifikationsløb til finalen.

For Dennis Kristiansen vil en sejr i ATAKs Fødselsdagsløb pynte yderligere på et imponerende generalieblad for den sympatiske beslagsmed fra Skive.

Dubai med Dennis Kristiansen kan vinde ATAK-løbet Foto Ole hIndby

Gennem mange år har Dennis Kristiansen været en af dansk travsports oftest sejrende kuske, og han har vundet flere danske mesterskaber, vundet det andet store danske amatørløb, Duvil Amatør Grand Prix, Nordisk Mesterskab og sågar løb på Vincennes!

Dubai og Dennis Kristiansen har 40 meter tillæg i finalen, der køres som 4. løb – dermed også V4-4 og V5-2.

Et par, som baneprogrammet foreslĂĄr holdes ugarderet.

På mandagens program i Aarhus står også et løb for 2-åringer, 5. løb.

Her kan 4 Hugo Boss Shadow (Orlando Vici) med Knud Mønster være svaret.

Hugo Boss Shadow galoperede på vej mod føring ind i opløbssvinget i derbyweekenden, hvor den ellers så meget stærk ud.

Blandt konkurrenterne er 5 Random Tile med Michael Lønborg.

Random Tile har meget omdiskuterede Propulsion som fader og bliver dennes første startende afkom i Danmark.

På Derby25 har Rene Kjær en fidus til eftermiddagens løb i Aarhus – se hvem det er – klik her

Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her