TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Vivid Wise As fortsat ubesejret på Cagnes sur Mer

af | 29. aug 2021 | Nyheder

Det var legeværk for Gocciadoro-trænede Vivid Wise As at hjemføre sejren i Grand Prix du Département des Alpes-Maritime på Cagnes sur Mer for tredje gang i træk.

Vivid Wise As med Matthieu Abrivard vandt sikkert.

Fem gange har Yankee Glide-sønnen, Vivid Wise As nu startet på Cagnes sur Mer og hver gang har den vundet.

Tre gange Grand Prix du Département des Alpes-Maritime  og gange Criterium de Vitesse de la Cote d’Azur – det er de to største løb på banen, der ligger uden for Nice.

Lørdag aften var førstepræmien på 67.500 Euro, og den hjemførte Vivid Wise As med Matthieu Abrivard i sulkyen i sikker stil i 1.09.5a/1609 m foran Drole de Jet med Pierre Vercruysse i 1.09.7 og Elsa de Belfonds med Nicolaj Ensch i 1.09.8.

Drole de Jet var i spids fra start, men efter 400 meter overtog Vivid Wise As og førte let løbet ud.