
En gennemsnitspris på 74.555 kroner er en af de højeste i auktionens historie.
Kun tre gange tidligere har gennemsnitsprisen på Derbyauktionen været højere end på 2021-udgaven,
2007 – 85.889 kr.
2017 – 77.981 kr.
2020 – 77.625 kr.
I forhold til i fjor var der tale om en lille tilbagegang i gennemsnitsprisen på 4% – til gengæld blev der solgt flere heste i år end i fjor.
I 2020 var salgsprocenten på 73, mens der i år var 82!
Akkurat som i fjor var der et par heste, der tiltrak så meget interesse.

Det var Icebreaker – en helbroder til derbyvinderen Extreme, der solgtes til nordmanden Glen Sigurd Villadsen for 330.000 kroner og Ivanhoe Henley, som dansk/svenske Bo Falsig købte til en hesteejer for 370.000 kr.
At der var stor og seriøs interesse for disse heste vidnede den hurtige budgivning om.
F.eks. var første bud på Icebreaker 100.000 kroner, næste bud 200.000 kroner. Så fulgte et par bud på 210.000 og 220.000 inden der blev sagt 300.000 kroner.
Så gik man over til at lægge på med 10.000 kroner og sluttede var det Glen Sigurd Sylvaldsen, der fik hammerslaget.
Icebreaker går i træning hos Jeppe Juel.

Bo Falsig var taget til derbyauktion udelukkende for at købe Ivanhoe Henley.
-Jeg havde set videoen, og hesten var ret type og af god afstamning, fortalte Bo Falsig.
-En af mine hesteejere sagde – hvis du synes det er HESTEN – så tag til København og køb den. I første omgang fik jeg lov til at byde op til 500.000 kroner, men siden ændrede min hesteejer sig til, at hvis jeg virkelig syntes om hesten – så skulle den bare købes, sagde Bo Falsig.
Og efter en spændende budduel fik Bo Falsig hammerslag på 370.000 kroner.
Også Jumanji SH – en GooGoo GaaGaa-lillebroder til bl.a. Come on Hugo – endte oppe i den dyre ende, hvad der ikke var noget overraskende i.
Den gik også til en udenlandsk ejer, Nordic Farm, der dog har mange af sine heste i træning hos Bo Westergaard.
Der var 9 heste solgtes for mere end 100.000 kroner stykket – i fjor var der otte, og da var topprisen 425.000 kroner for Hardcore (Propulsion), mens næstdyreste Harpy (Bar Hopping) solgtes for 360.000 kroner.
Du finder alle salgsresultater fra Derbyauktionen 2021 på nedenstående link.
