Amatørløbet skæmmet af mange omstarter. Flotte præstationer af Ultra Bright og Go On Gardenia.
Derby-lørdagens amatørløb vil ikke gå over i historien pga. sin sportslige værdi, men pga. ikke færre end fem omstarter!
Lunden-amatøren Iver Jessen fik skylden for de to første omstarter og så var det “farvel og tak” til 3 Expensive, men dermed var problemerne ikke slut. Det blev således til yderligere tre omstarter inden feltet blev sendt afsted med jublende tilråb fra publilkum.

Herefter skulle man måske tro, at der var lagt op til en saftig overraskelse, men sejren gik ikke uventet til totalisatorfavoritten Fit For Fight (S J’s Caviar) med Århus-amatøren Mathias Jensen efter et løb i ryg på næstfavoritten Velten Roncalli.
Anderledes klasse var der over Hoppeeliten, der blev et rent svensk opgør mellem Call Me Brodda og Ultra Bright.
Call Me Brodda var toneangivende undervejs, mens Ultra Bright allerede efter 600 meter blev sendt frem udvendig for den førende.
En svært oplæg, men Ultra Bright (Zola Boko) var alligevel stærkest til slut og kunne på målstregen gå forbi til sejr for Fredrik Persson i tiden 1.13,1a/2000 meter.

Go On Gardenia tilbage på toppen
Knud Mønster fik en enkelt sejr med hjem på Derbylørdagen med Go On Gardenia (Great Challenger), der efter en tam indsats i Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix var tilbage på toppen og sejrede i tiden 1.15,0a/2000 meter efter offensiv styring, hvor hun trods startspor 12 sad i spids midt på første langside.
Knud Mønster er selv medejer af Go On Gardenia, der tidligere på året Grand Circle 3-års Hoppechampionat i Skive og nu fremstår som forhåndsfavorit i Dansk Hoppe Kriterium.

En anden Skive-træner, Jeppe Rask, bombede med Ea (Wishing Stone), der i en tæt opløbskamp henviste Taste Of Diamonds til andenpladsen, mens man på tredjepladsen bemærkede en meget tapper Honor.
Efter 750 meter blev Honor sendt afsted i trejde og siden fjerde spor og nåede frem udvendig for den førende Maroma Wibb, der havde været toneangivende fra start.
Ind på opløbet overtog Honor føringen, men måtte altså bøje sig til slut for et par konkurrenter. Det er dog afgjort en hest, der er et OBS værd næste gang. Det samme gælder Taste Of Diamonds, der i sin første start for Bo Westergaard leverede en stærk afslutning i sporene.

