TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ghita Nørby debuterer på Lunden

af | 27. aug 2021 | Nyheder

I eftermiddag får travhesten Ghita Nørby – opkaldt og døbt af den folkekære skuespiller, sin debut i løb på Charlottenlund Travbane. Og så starter endnu en hest, der i Rutine har leveret en stærk præstation

Ghita Nørby hilser på – Ghita Nørby. Foto Burt Seeger

Ghita Nørby med sin træner Axel Jacobsen i sulkyen er til start i 9.løb, men har fået et dårligt startspor med nummer fem i volten fra spids.

Udgangspositionen er således langt fra den bedste, og det er svært at tro på, at Ghita Nørby i eftermiddag gør sig godt bemærket.

Ghita Nørby ejes af Team Lunden, der er en anpartsstald med 600 anparter, der hver koster 1.000 kroner.

Charlottenlund Travbane indleder sit derbymeeting med et program bestående af 10 løb, men i modsætning til løbene lørdag og søndag er der ingen specielle hovedløb på programmet.

Man kunne måske løfte fredagens løbsprogram ved at flytte Consolation-løbene til såvel Dansk Trav Derby som Dansk Hoppe Derby til denne dag!

Fredagens løb indledes med et løb for 2-åringer – otte er til start – heraf får de fem deres løbsdebut, og det kan være en i denne kvintet, der vinder.

I hvert fald leverede 2 Hejdi Hovmand fra Bo Westergaards stald en fin præstation, da den blev godkendt i 1.19.1/2020 m den 12. august på Billund Trav.

Og apropos det prøveløb den 12. august på Billund Trav, så var det her 4-årige Futter med Birger Jørgensen til start og uden den stå ud til at være kørt i bund noteredes for den for 1.16.8/2000 m volte i rutine.

Nu har vi altså igen en hest med skjult form til start i et V5-løb, hvortil der er skandinavisk spil!

9 Futter starter nemlig i 3. løb, V5-2 og er ikke nævnt i programtipsene.

Vi påstår ikke at Futter vinder, men den skal bestemt med i overvejelserne, da den er bedre end de to negative resultater, der har i de seneste toto-starter!

Ændringer til fredagens program kl. 10.

2. løb. 7 – Hamilton D’Am udgår

5,. løb. 5 – Maia udgår

10. løb. 8 – Carotene udgår

Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her