Emoji med Flemming Jensen kunne lørdag eftermiddag vinde Kjell Håkonsens Minneløp på Forus trods dødens i mere end 1200 meter.

Der var et fint odds som vinder på 3,28 at hente på Emoji (Broad Bahn) med Flemming Jensen, der trods en hård rejse kunne vinde kort, men sikkert i Kjell Håkonsens Minneløp på Forus-banen i Norge lørdag eftermiddag.
Flemming Jensen satsede fra start på at til føring, men indvendigt svarede Always on Time med Tom Erik Solberg op, og Flemming Jensen gik ned i ryg.
Storfavoritten, Bill’s Man med Frode Hamre – spillet til 17:10 – kom frem udvendigt, men lukkede ikke Emoji inde, hvorefter Flemming Jensen tog chancen og gik ud med Emoji.
Fra dødens kunne Emoji stride sig forbi Always on Time til sejr i 1.13.1a/2100 m – præmie 100.000 NOK foran Always on Time og Bill’s Man, begge i 1.13.2.
Mindeløbet blev afviklet for at hædre træner Kjell Håkonsen, der var manden bag den folkekøre toptraver Rex Rodney.
