Anden artikel om mine indtryk fra en af årets mest spændende løbsdage – oplevet fra staldterrænnet på Charlottenlund Travbane.
Halvvejs gennem løbsdagen – vi er fremme ved 6. løb, Åben Derbyprøve
Kriteriumvinderen First Blood med Birger Jørgensen så længe ud til at skulle vinde 6. løb, men på en stærk afslutning af svensktrænede Forever Shadow med Stefan Persson blev den fanget kort før mål.
Og Forever Shadow bragte sig for alvor ind i Derbybilledet – selv om Bo Jondahl nok vil sige, at det har den været siden sidste år!
Frederik med Bent Svendsen havde en ryg bag Fontana Damgård de første 1500 meter, men det blev til dødens da Fontana galoperede og i opløbet blev Frederik akkurat fanget af Faust Hovmand med Rene Kjær i kampen om tredjepladsen.
I Staldcafeen mødte jeg Jan Hansen – tidligere hesteejer inden for såvel trav som galop – nok mest det sidste.
Men i 2014 havde Jan Hansen sammen med sin gamle ven, Carl Ejler Rasmussen Pingus Vang, der vandt en Derbyprøve – og Jan Hansen havde medbragt ærespræmien fra dengang.
Tretårnet sølv?
I fjor var norsktrænede Fascination med Jeppe Juel årgangens dronning – hun kiksede i prøven til Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix, men det var halsen, der drillede.
Fascination er tilbage på top og respekten for hende var stor.
Jeppe Juel kunne dæmpe tempoet undervejs i 7. løb til næsten ingenting, og speedede væk til sikker sejr i 1.15.8a/2000 m – Frontrunner Shadow med Birger Jørgensen viste klar fremgang på andenpladsen, som kom i hus foran vinderhullets Flora med Kasper K. Andersen.
Drama var der i opløbet i 8. løb, hvor Fantastic Design med Nicklas Korfitsen gik ud fra inderbanen i opløbet, da den udvendige Farasi Surprise faldt fra.
Var der plads?
Kunne en diskvalifikation eller deklassering komme på tale?
Fantastic Design speedede frem til sejr foran Figaro Sølvtop med Rene Kjær, der ellers havde lignet en vinder.
Det varede lidt før dommerne kom med resultatet.
Fantastic Design vandt – men Nicklas Korfitsen fik en bøde på 2.000 kroner for uforsigtig kørsel.
På tredjepladsen fulgte løbets storfavorit Fetlock Joint med Ken Ecce til 15:10 – parret førte undervejs, men havde ikke nok at byde på i.
For Nicklas Korfitsen blev det – trods bøden – en stor dag.
Danmarks førende jockey kvalificerede to heste til start i Derby-løbene
Friday i Dansk Hoppe Derby og Fantastic Design i Dansk Trav Derby.
-Og han kører selvfølgelig dem begge, siger hestenes træner Bo Westergaard.
De to heste har endnu en fællesnævner, nemlig i ejeren Stald Masiol ApS!
Og flere jockeys kan ventes på startlisten – i hvert fald i Dansk Hoppe Derby – hvor Kenneth Andersen kvalificerede Fanny Østervang og Hussein Kassir kvalificerede Facebook.
Den hårdt satsende hesteejer, Kim Kærslund kan også se frem til en spændende derbyweekend.
To af hans egne hopper, Flora og Farinelli Hastrup samt hans delejede Freestyle er klar til Dansk Hoppe Derby.
Derbyprøverne er slut – egentlig skuffende så få personer der egentlig var – både på tilskuer- og på staldsiden
Nu ved jeg godt at der skal tilladelse til at komme ind på staldsiden, men det virkede som om kontrollen ikke fungerede hele tiden.
I Staldcafeen var der godt med plads – men vi kunne da diskutere både de tætte opløb og vinderne af næste løb, ikk’ Lennart Sandberg?
I øvrigt volder de regler om wild cards, der blev indført sidste år, fortsat store problemer for mange.
Ja, kendskabet til at der er kommet nye regler på området er forbavsende lille.
De nye regler er da heller ikke sådan lige til at finde ud af – for der er altså nye regler.
De nye regler giver KUN de to bedst placerede hingste/vallakker og de to bedst placerede hopper mulighed for at opnå wild cards.
Så uanset fredagens resultater så ville Festival of Speed og Fossa være sikre på wild cards til Dansk Trav Derby og Fascination og Fox on the Run til Dansk Hoppe Derby.
Det er den lette forklaring – for hopperne kan jo vælge at gå til Derby i stedet for Hoppe Derby.
Festival of Speed kvalificerede sig ved sejr – Fossa blev nummer fem, men kan altså få et wild card.
Det andet wild card til Dansk Trav Derby tildeles den hest, der er bedst placeret på den placering som gav adgang – dvs. i de åbne prøver var det tredjepladsen.
Fetlock Joint, Felix, Flamboro Downs og Faust Hovmand var de fire heste, der placerede sig på tredjepladser.
Fetlock Joint og Felix stod bedst til i Pointberegningen og er umiddelbart kvalificerede – og herefter er det Flamboro Downs, der får wild card, idet den er bedre placeret i Pointberegningen end Faust Hovmand.
Efter det GAMLE system ville wild card efter Fossa have gået til Frederik, der blev nummer fire, slået af Faust Hovmand!
Hos hopperne, var det fjerdepladserne, der var i spil til wild cards.
Bedst placerede fjerdehest var Facebook, der således var blandt de 10 umiddelbart kvalificerede, men med kun tre Hoppe Prøver var det ikke svært at regne ud, at så måtte de to wild cards gives til de to andre fjerdeheste, Freestyle og Farinelli Hastrup.