TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hoppe Derbyprøven III: Fascination tilbage som vinder

by | 13. Aug 2021 | Nyheder

Frode Hamre-trænede Fascination med Jeppe Juel vandt uden besvær Hoppe Derbyprøven III efter føring fra start.

Fascination med Jeppe Juel vandt meget sikkert. Foto Burt Seeger

Vinterens storfavorit til Dansk Hope Derby, Fascination er atter inde i billedet efter en meget let sejr i Hoppe Derbyprøven III.

Fascination med Jeppe Juel fløj til spids, da startvognen slap feltet og åbnede efter 1.14 de første 500 meter.

Så fik Jeppe Juel taget tempoet ud, feltet blev samlet  og der kom først fart på ned ad sidste langside.

Her var Morten Juul-trænede Frontrunner Shadow med Birger Jørgensen kommet frem udvendigt for Fascination, men den blev aldrig nogen fare for favoritten, der sejrede ukørt i 1.15.8a/2000 m.

Frontrunner Shadow nummer to og Kaj Jensen-trænede Flora med Kasper K. Andersen nummer tre, begge i 1.16.0.

På fjerdepladsen Farinelli Hastrup med Casper M. Nielsen.