Peter Untersteiner-trænede Forever Shadow med Stefan Persson henviste længe førende First Blood med Birger Jørgensen til andenpladsen.

For første gang så vi Peter Untersteiner-trænede Forever Shadow på en dansk væddeløbsbane.
Og den fremviste sig med manér.
Efter at havde siddet langt nede i feltet fra start, sendte Persson Forever Shadow i angreb ned ad sidste langside, og det bed godt.
Foran var det Morten Juul-trænede First Blood med Birger Jørgensen, der havde siddet i spids fra start og havde fået Fontana Damgård udvendigt på sig
Fontana Damgård galoperede imidlertid umotiveret efter 1500 meters kørsel, og så sad Frederik med Bent Svendsen i dødens.
Forever Shadow kom frem udvendigt for First Blood med 450 meter tilbage, og fik grebet på denne 100 meter fra mål.
Det var dog lige før, den havde smidt sejren væk, da den snublede, men Persson greb den, og Forever Shadow kunne vinde kort, men sikkert i 1.14.0a/2500 m foran First Blood – og de to er nu klar til Dansk Trav Derby.
På tredjepladsen leverede Lindhardt Jensen-trænede Faust Hovmand med Rene Kjær en positiv indsats.
