TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Apapmand til Tingsryd

af | 12. aug 2021 | Nyheder

Anders F. Jensen-trænede Apapmand, måske Danmarks bedste traver for øjeblikket, får på søndag muligheden for at forbedre sin rekord på 1.10.8, når den starter på den svenske mile-bane, Tingsryd.

Apapmand med Steen Juul ved sejren i Nationalløb på Lunden den 1. august. Foto Burt Seeger

Apapmand skal køres af Per Nordström og kommer til start med tre sikre sejre i bagagen.

Fjerde sejr i træk er ingen umulighed, men feltet tæller bl.a. topheste som Elitloppvinderen Cokstile med Jorma Kontio, der i forrige start sejrede i 1.09.1 på Kalmar, Stoletheshow med Kevin Oscarsson, Partizan Face med Dante Kolgjini og Chief Orlando med Peter Ingves.

Udover Apapmand repræsenteres dansk travsport også i løbet af Peter Stenaas Thunder Peak, der skal køres af Joachim Løvgren.

Løbet, Tingryds Kommunes ærespræmie, er udskrevet over 1609 meter auto og har en førstepræmie på 100.000 SEK.