Sidste års Derbyvinder Extreme var anmeldt til Jubileumspokalen på Solvalla, men får ikke plads i feltet, da 4.081 startpoints ikke er nok.
Der blev anmeldt 19 heste til millionløbet, Jubileumspokalen på Solvalla onsdag den 18. august – heriblandt Extreme med Steen Juul.
Men de startpoints som Extreme har – 4.081 – er ikke nok – og Extreme har ikke fået et af de to wild cards, som Solvalla kan uddele.
Sidste års svenske derbyvinder, Hail Mary kniber sig med 4.505 startsports akkurat ind i feltet.
Aetos Kronos har blot 4.050 startpoints og altså færre end Extreme, men har fået et wild card.
Extreme står som nummer to på reservelisten – efter Sweetman med 4.310 points.
