Da årgang 2018 var på auktion i efteråret 2019 blev der skrevet historie da to åringer solgtes for mere end 1 million dollars – ingen af dem er til start i dag på The Meadowlands, og det er to dyreste hopper heller ikke!
Maverick er helbroder til Greenshoe, der i 2019 satte verdensrekord for 3-årige hingste og selv om den ikke vandt Hambletonian, så blev den regnet for årgangens stjerne.
Der var da også stor interesse for Maverick på auktionen i Lexington, og for første gang nogensinde blev der solgt en åring på en amerikansk travauktion for over 1 million dollars.
Ja, hammeren faldt først ved 1.1 millioner dollars til et amerikansk konsortium.
Lidt senere kom Damien i ringen – en helbroder til Propulsion, der4 på det tidspunkt var hot i Europa. Her faldt hammeren ved 1 million dollars og køber var Propulsion-ejeren, Stall Zet!
Maverick gik i træning hos Tony Alagna – Damien ved Marcus Melander.
Maverick kom til start tre gange som 2-åring, men uden at imponere – han vandt godt nok en enkelt sejr og tjente i alt 2.900 dollars og løb bedst 1.12.2 i en Qualifier.
I Ã¥r har Maverick ikke startet i toto-løb, men har fire gange været ude i Qualifiers – senest den 27. juli pÃ¥ The Red Mile i Lexington, hvor han fejlfrit var slÃ¥et med 22 længder i 1.14.3 – bedst har han løbet 1.12.2 igen i Ã¥r.
Damien kom til start i en Qualifier på the Meadowlands, hvor han blev tydeligt generet til galop efter 500 meters kørsel og galoperede og noteredes for 1.16.8.
Siden har vi ikke set ham på en væddeløbsbane, og for et par måneder kom Damien til Sverige, og trænes nu af Daniel Redén.
Heller ikke de to dyreste hopper på auktionerne i 2019 findes på startlisten i aften på The Meadowlands.
600.000 dollars kostede Inéffable (Cantab Hall – Jolene Jolene) – hun har dog startet og har løbet 1.10.5 og tjent 90.743 dollars – især som 2-Ã¥ring, hvor det blev til lidt over 70.000 dollars. Hun ejes af Menhammar of SRF Stable.
Gangsta Rat (Muscle Hill – Order by Wish) købte SRF Stable for 550.000 dollars – den er fortsat ustartet.
Se priserne på de dyreste auktionsåringer 2019 i USA – klik her