TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jeppe Juel favorit i norsk storløb

af | 31. jul 2021 | Nyheder

Jeppe Juel er i eftermiddag til start på Biri-banen i Norge, hvor han er favorit med egentrænede Fortnite i Prinsesse Märtha Louises Pokalløp med en førstepræmie på 300.000 NOK.

Sådan så det ud, da Fornite vandt kvalifikationen til Prinsesse-løbet. Nummer to var Calhoun,, der førte fra start

Selv om Fortnite (Trixton) ikke vandt det hurtigste kvalifikationsløb til eftermiddagens storløb, så leverede den dansktrænede 3-årige vallak så stor en præstation, at det fagbladet, Trav og Galop Nytt tipper den som vinder.

Fortnite vandt sin kvalifikation efter at have siddet i dødens de sidste 1000 meter i 1.16.4a/2100 m for gæstekusken Eirik Høitomt – den anden kvalifikation vandt I D Exceptional med Ole Johan Østre i 1.15.3a/2100 m.

Jeppe Juel skal også i sulkyen i hoppeafdelingen, hvor han kører Bo Westergaard-trænede Fairytale EP (Explosive Matter), der kom til finale via en femteplads. Fairytale EP fra spor 11 tillægges dog ikke den store chance.

I Hoppeafdelingen er der også 300.000 NOK i førstepræmie.

DanToto har spil til løbsdagen på Biri, hvor de to dansktrænede heste starter hhv. kl. 16.05 (hoppe afd.) og 16.35 (hingste afd.)

Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her