Da den 3-årige Generalen med Bo Westergaard i sulkyen søndag debuterede på Billund Trav vandt den i 1.15.2a/1900 m – og det kan være den hurtigste notering på en dansk bane for en dansk 3-åring nogensinde!
Statistikker er dansk travsport ikke god til, og derfor er vi ikke 100% sikker på om Generalen nu også er dansk travsports hurtigste 3-årige debutant på en dansk travbane med søndagens sejr i 1.15.2a/1900 m.
Men det kan meget vel være sådan – og hvis ikke – så har DU sikkert det rigtige svar!
Alle tiders hurtigste dansk 3-årige debutant er Ecurie D, der debuterede i 1.14.3a/2140 m – men det var på Solvalla.
Generalen har afstamningen i orden med forældre som Ens Snapshot – Super Spira og er der med helbroder til de fine hopper, Barolo 1.13.3 – 643.580 kr., Angelina 1.12.7 – 478.470 kr. og halvsbroder til Evita (Wishing Stone) 1.12.8 – 351.357 kr.
Torben Christiansen er opdrætter og Generalen ejes af FC Bryggen ApS og Kenth Eliasson og trænes af Bo Westergaard.