Den fynske opdrætter Tage Hemmingsen, Stutteri Florida købte på søndagens Travera-auktion den 3-årige ustartede hoppe, Ivory Mearas.
Ivory Mearas, der har været i træning hos Johan Untersteiner, har en særdeles spændende afstamning med Bold Eagle som fader og en Muscle Hill-datter som moder!
Moderen hedder Bonbon Mearas og har sat rekord 1.11.6 og tjent 675.900 SEK – dette er hendes første afkom.
Bonbon Mearas er efter Muscle Hill – Innocent Face (Enjoy Lavec) og har dermed samme moder som tophoppen Gina Mearas (Cantab Hall) 1.11.0 – 1.6 mio. SEK.
Tage Hemmingsen fik sidste bud på Ivory Mearas på 190.000 SEK.
Travera-auktionens dyreste hest var den 3-årige vallak, White Walker (Mister JP), som franske Jean-Pierre Barjon købte for 780.000 SEK.
White Walker har startet fire gange og vundet hver gang. Den har hidtil været trænet af Svante Båth, men går nu i træning hos Björn Goop.
Panamera Racing havde følhoppen Swept to Victory på auktionen, men selv om Face Time Bourbon – som hun er drægtig med – nogle timer forinden atter havde gjort fin reklame for sig, udeblev buddene, og hoppen købtes tilbage for 110.000 SEK.
Link til auktionen – klik her