I går vandtes 4 års løbet Jarlsberg Grand Prix i 1.11.6 på sprint – i dag blev hoppefinalen vundet i 1.11.5!
Vi hænger godt nok lidt efter Norge og Sverige rent sportsligt.
Det er bl.a. senest Jarlsberg Grand Prix et godt eksempel på.
Fredag aften vandtes finale af Cicero TG (Kadabra), og lørdag eftermiddag kunne Global Bred to Win (Bold Eagle) vinde hoppefinalen i 1.11.5a/1609 m – i øvrigt overlegent.
For træneren Geir Vegard Gundersen var Jarlsberg Grand Prix-løbene en stor triumf, idet han træner begge vindere og andenhesten i hovedløbet.
Lørdagens hoppevinder, Global Bred to Win blev kørt til sejr af Magnus Teien Gundersen og vandt sin 10. sejr i 12 starter!
Med førstepræmien på 200.000 NOK har hun nu tjent 866.472 NOK.
Bo Westergaard havde kvalificeret Louisiana til start i finalen, men den galoperede kort efter start for Svein Ove Wassberg og opgav.
