TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kan Arm Bri fortsætte succesen?

by | 9. Jul 2021 | Nyheder

Med sejren i Preben Munchs Mindeløb, der var 100.406 kroner værd, mere end fordoblede anpartshesten Arm Bri sin startpræmiesum. I eftermiddag skal Ens Snapshot-datteren for første gang starte med sit nye grundlag.

Arm Bri med Henrik Lønborg vandt en sikker sejr Preben Munchs Mindeløn 2021. Foto Ole Hindby

Førstepladsen i Preben Munchs Mindeløb betyder 20 meter ekstra tillæg for Arm Bri med Henrik Lønborg i eftermiddagens 4. løb – et løb forbeholdt 4 årige hopper.

Her har Arm Bri nu 40 meter tillæg og starter fra lige start med sejrshesten Jane Hall med Bo Westergaard og Frontrunner Shadow med Birger Jørgensen.

Det ligner en hård opgave for Arm Bri, men Henrik Lønborg mener ikke at parret er uden sejrschancer.

Til Jydsk Væddeløbsbanes hjemmeside siger han bl.a.:

 Det er klart at det er noget helt andet at vinde et løb som dette end at gå i spids, men det er jo en god hest. Har den vinderchance? Det tror jeg!

Henrik Lønborg har valgt at starte Arm Bri i dette løb fremfor IDHair Preben Munchs Mindeløb, Revanchen, hvor hun havde fået 20 meter tillæg sammen med bl.a. Evita med Casper M. Nielsen, Henbianca Boko med Jan Dahlgaard og Praipa R med Bo Westergaard.

Her er distancen 1800 meter volte og førstepræmien er på 25.000 kroner.

Læs træner- og kuskekommentarer til løbene – klik her

Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her

Det er i dag at spilleselskabet Derby25 har premiere på sin nye Dobbelt-Op garanti i V4- og V5-spillet.

Kort fortalt: Er du ene om at ramme V4 eller V5 på en danske væddeløbsbane og du har spillet din bon hos Derby25 – så dobles gevinsten op-

DanToto har et lignende tilbud.

Rene Kjær har også et tilbud – hvad det er kan du læse på dette link – klik her