Der er toptrav på Vincennes i eftermiddag, hvor der i alt er udsat 1.1 millioner kroner i præmier.
Dagens hovedløb er montéløbet, Prix President Republique, hvor der alene er 200.000 Euro i samlet præmiesum.
Løbet er et af i alt fire Gruppe 1-løb denne dag.
To af Gruppe1.løbene er sulkyløb – Prix Albert Viel for 3-åringer over 2700 meter og med 170.000 Euro i samlet præmiesum samt Prix Rene Balliere for tophestene over 2100 meter auto og også med 170.000 Euro i samlet præmiesum.
Det er i Prix Rene Balliere 5 Face Time Bourbon med Eric Raffin vender tilbage i løbene og den møder bl.a. 7 Davidson du Pont med Jean Michel Bazire, 8 Valokaja Hindø med Nicolas Bazire og 9 Etonnant med Anthony Barrier.
I Prix Albert Viel, hvor der kommer 15 heste til start, er der lagt op til et åbent opgør.
Hoppen 13 Inoubliable (Prodigious) er nok bedst, men Jean Philippe Dubois får ikke altid kørt de smarteste løb.
12 Impressionist (Ready Cash) med Eric Raffin er en vind og forsvind-hest, og så skal man ikke overse 10 Ideal Ligneries (Repeat Love) med Franck Nivard og 15 Italiano Vero (Ready Cash) med David Thomain.
Udover Valokaja Hindø er der mere dansk i 9. løb, hvor Erik Bondo-trænede Come on Hugo er til start med Gabriele Gelormini fra spor 2 i et løb over 2100 meter auto.