Lørdagens storløb for hurtigklassen på Vincennes, Prix Chambon P med 100.000 Euro i præmiesum fik et meget dramatisk forløb, hvor første- og tredjehesten over mål diskvalificeredes for trængning.

Det tog dommerkomiteen på Vincennes mere end 20 minutter at behandle en episode i opløbssvinget, hvor der blev lavet en sandwich på Chica des Joudes med Alain Laurent af indvendige Diable de Vauvert med Gabriele Gelormini og udvendige Dorgos de Guez med Jean Michel Bazire.
Undersøgelsen resulterede i, at såvel Dorgos de Guez, der var først over mål som Diable de Vauvert, der var nummer tre diskvalificeredes fra præmie og totalisatorrække.

Nu gik sejren til Violetto Jet med Franck Nivard i 1.12.5/2850 m – præmie 45.000 – den var nummer to over mål, mens Davidson du Pont med Nicolas Bazire, der var nummer fire – i øvrigt med en meget uskøn drivning af unge Bazire, nu blev nummer to – også i 1.12.5. Længe førende Etonnant med Anthony Barrier blev nummer tre i 1.12.6.
Se løbet på dette link – klik her
