Racing Luck er ikke noget Tomas Malmqvist-trænede Eric the Eel hidtil har haft ved sine starter i Frankrig. I aften er den til start i 4. løb på Vincennes og har topchance.
Eric the Eel med Adrian Lamy var senest nummer fire i et løb over 2850 m på Vincennes, hvor Ampia Mede SM med Franck Nivard sejrede.
2 Ampia Mede SM fik ved den lejlighed et løb i vinderhullet og slap ud midt i opløbet og kunne speede frem til sejr.
Eric the Eel sad i same løb I tredje par udvendigt – var lukket inde ned gennem opløbet og først meget sent fandt Lamy angrebsplads, og parret endte på en fjerdeplads – blot en mulespids fra tredjepladsen.
I aftenens løb mødes Eric the Eel med Ampia SM, og muligheden for revanche er bestemt til stede for den danskejede traver.
I det efterfølgende løb kommer en hest til start, der har vundet sine to seneste starter i Danmark.
Det er Paul Hagoort-trænede Usain Lobell med Robin Bakker, der er til start i et Gruppe III-løb over 2700 meter.
Hagoort og Bakker har en fin statistik i netop dette løb – Prix de Glen, idet de vandt det med hhv. Hambo Transs R i 2017 og Mister F Daag i 2018.
Usain Lobell kan lave et hattrick for det hollandske makkerpar.
Usain Lobell bliver dog næppe favorit, for den møder den hidtil ubesejrede Izoard Vedaquais (Bird Parker), der trænes af Philippe Allaire og køres af Eric Raffin.
Izoard Vedaquais har startet fem gange og vundet hver gang – senest i midten af marts.
Eric the Eel starter klokken 20.30, mens løbet med Usain Lobell starter klokken 20.57.