TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Jo længere, desto bedre

af | 8. jun 2021 | Nyheder

Mandag vandt den 10-årige franske vallak, Bugsy Malone Prix Vichy Celestins på banen i Vichy i ny fransk rekord.

Bugsy Malone med Franck Nivard vandt i ny fransk rekord.
Foto Gerard Forni

Hvis ordet distancespecialist passer godt på en hest, så er det på Phillippe Allaire-trænede Bugsy Malone (Ready Cash).

12 gange har den nu startet over distancer på 3.000 meter eller længere og det er blevet til 11 sejre og 1 andenplads!

Mandag var Bugsy Malone med Franck Nivard til start i Prix Vichy Celestins på banen i Vichy – et løb, der indgår i en serie på tre løb.

Bugsy Malone havde 50 meter tillæg på distancen 3525 meter, og løste opgaven sikkert og sejrede i 1.12.4/3575 meter foran hoppen Bilooka du Boscail (Look de Star) med Y. Hurel i 1.12.5.

Begge var således under de franske rekorder på distancen, der indehaves af hhv. Belina Josselyn med 1.12.8 og Up and Quick med 1.12.9.

Fredagens sejr var 23.850 Euro værd, og dermed har Bugsy Malone tjent 1.058.930 Euro i 75 starter, der er resulteret i 33 sejre.

Med det resultat forstår man bedre, at Philippe Allaire på Prix d’Amerique-auktionen 2016 købte Bugsy Malone tilbage for 380.000 Euro!