For menigmand kan det være svært at finde ud af, hvornår – og hvorfor – Norsk RiksToto udbyder spil til danske væddeløb.
I dag afvikles fire amatørløb på Jydsk Væddeløbsbane – og Norsk RiksToto udbyder spil til disse løb.
Det er ikke uden betydning for omsætningen i V4-spillet, idet nordmændene ynder at spille i denne spilleform.
Men det er – med al forlov – jo ingen stor sportsdag, der her er tale om, og da der for en måned siden var Liga-finaler med topsport på Fyens Væddeløbsbane på en søndag, var Norsk RiksToto ikke medspiller.
Så det er lidt svært at se en linje fra norsk side.
Løbsdagen i Aarhus starter allerede klokken 11.00.
Jydsk Væddeløbsbane har som altid indhentet kommentarer fra de startende – så besøg banens hjemmeside, hvor også baneprogrammet kan downloades – klik her