TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Medgang for Bastian T

af | 3. jun 2021 | Nyheder

Charlottenlund-hesten Bastian T, der for tiden er i træning hos Anders Lindqvist i Frankrig, havde onsdag marginalerne på sin side, da den startede på banen i Nancy.

Bastian T havde topkusken Franck Ouvrie i sulkyen, og han gav den et løb i vinderhullet.

I opløbet kom der flere heste i angreb, og Bastian T passerede målstregen som nummer fem i en anstrengt gangart, der kunne medføre diskvalifikation for urent trav.

Bastian T slap igennem dommerkomiteens nåleøje, og da ydermere to af de foranliggende heste galoperede over mål, blev det til en tredjeplads i 1.15.6/2600 m og 4.060 Euro – eller 30.000 kroner i præmie.

I totoen betalte Bastian T ikke mindre end odds 7,20 i plads!