TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

100% Daniel Redén bag Elitloppvinderen

af | 31. maj 2021 | Nyheder

Aldrig tidligere har en træner stået så meget bag en vinder af Elitloppet, som Daniel Redén gør det med Don Fanucci Zet.

Daniel Redén og Don Fanucci Zet efter sejren. Foto Kanal 75

Daniel Redén har købt såvel faderen, Hard Livin som moderen Kissed by the West i USA og importeret dem til Sverige,

Han har valgt at lave et føl efter de to og han har ført føllet, Don Fanucci Zet frem til sejr i Elitloppet – verdens største sprinterløb for ældre travere.

Den præstation er der ingen, der har lavet tidligere.

Opdrættere findes der eksempler på – f.eks., Lasbeks Brioni og Stutteri Palemas Gidde Palema, der begge var resultater af forældre, der var enten avlet eller indkøbt af de pågældende opdrættere og ejere.

Men her har vi en træner med ind over – og det er unikt!

Tilmed er det unikt, at vinderen af Elitloppet er avlet på en traverhingst på en pacerhoppe!

Hard Livin vinder med Daniel Reden. Arkivfoto Kanal 75

I 2010 købte Daniel Redén den da 3-årige hingst Hard Livin i USA.

Den havde været trænet af Jimmy Takter, havde vundet 6 sejre i 31 starter, vinderrekord 1.11.5 og placeret løbet 1.10.1.

Redén fortsatte med at starte den i Sverige, og i alt startede Hard Livin 71 gange i karrieren og vandt 11 sejre, tjente 5.5 mio. SEK og rekord 1.10.1.

Hard Livin blev kåret med 77 points – med prædikatet Høj avlsværdi.

Og den har da også klaret sig ganske godt, for det er ikke kun Don Fanucci Zet, der har skabt et navn for Hard Livin som avlshingst.

Faktisk har Diana Zet tjent flere penge end Elitloppvinderen og er med 9.277.500 SEK Hard Livins mest vindende afkom!

Don Fanucci Zet har efter søndagens sejr tjent 8.413.500 SEK.

Hard Livin, der i 2021 udbydes for 2.000 SEK + 25.000 SEK, har i alt 175 færdigregistrerede føl og udover de to nævnte er der yderligere to, der har tjent mere end en halv million svenske kroner.

Moderen til Don Fanucci Zet, Kissed by the West blev indkøbt som åring for 15.000 dollars, og taget til Sverige.

Kissed by the Wester er af ren pacer-afstamning, men det var ønsket om at få nyt blod ind i avlen at Redén valgte at købe hende.

Ar købe unge pacerhopper gjorde i øvrigt andre svenske trænere og opdrættere på den tid, men Kissed by the West har været det mest succesrige eksperiment

Det lykkedes ikke at få hende til at trave meget bedre end 1.30, hvorefter hun blev bedækket ved Pastor Stephen, og det kom der Kiss by Judas ud af i 2015. Den har rekord 1.12.1a og tjent 275.901 SEK.

En sejrrig trio- Don Fanucci Zet, Daniel Redén og Ôrjan KIhlström. Foto Kanal 75

Ønsket om at få et afkom med en fladere gang fik Redén til at bedække Kissed by the West med Hard Livin – og resultatet blev Don Fanucci Zet.

I øvrigt er den opkaldt efter en mafioso i Godfather-filmene.

Også året efter fik Kissed by the West en hingst efter Hard Livin, man da var hoppen solgt billigt til Lisa & Victor AB.

Føllet døbtes Percy Jackson og er godkendt den 9. april i år i 1.20.6, men har fortsat debuten til gode.

For Daniel Redén og kredsen om ham var søndagens sejr i Elitloppet på alle måder en stor og også meget vigtig triumf.

Den kommer et år efter Propulsion triumferede i Elitloppet i det der skulle have været dens sidste start i en glorværdig karriere.

Et par dage efter kom det frem, at Propulsion havde været nervesnittet inden import til Sverige, hvorfor den ikke var startberettiget i Europa.

Den sag har endnu ikke fundet sin afslutning!

Men Daniel Redéns horsemanship – hans evner til at træne og managere heste –  er i verdensklasse.

Det blev kraftigt understreget ver søndagens sejr i Elitloppet!!