TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Daniella og Mads Petersen vandt Rügge Memorial

af | 24. maj 2021 | Nyheder

Det bornholmske storløb, Erling Rügge Memorial endte i en dramatisk opløbskamp hvor den førende Donerailrose galoperede som førende 75 meter fra mål – og så vandt Daniella med Mads Petersen.

Daniella med Mads Petersen vinder finalen i Rügges Memorial.
Foto Torben Ager

Det kunne have blevet en rigtig god dag for John Gommans denne 2. Pinsedag på Bornholms Brand Park.

Nu blev det – ja, trods alt alligevel en god dag med to sejre i to af de tre indledende afdelinger i Rügges Memorial – vundet med hhv. Donerailrose og Danielle.

Nick Sisu med Jeppe Juel var den tredje vinder af en indledende afdeling.

I finalen var John Gommans førende fra start med egentrænede Donerailrose, mens han havde overladt sin anden afdelingsvinder, Winnie Jensen-trænede Daniella til Mads Petersen.

Foto Torben Ager

Alt lignede sejr til Donerailrose, men 75 meter fra mål slog den over i galop, og i stedet kunne Daniella (Great Challenger, der angreb godt langt ude i banen, gå til sejr  i 1.20.4/2140 m foran Nick Sisu med Jeppe Juel.

Der var 12.500 kroner til vinderen i finale-løbet.

For Mads Petersen var det dagens tredje sejr, idet han forinden også havde vundet med Cerosso og med Emily K.