TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ghazi B R købt til Danmark

af | 19. maj 2021 | Nyheder

Den norskfødte hurtigtraver, Ghazi BR er købt af danske hesteejere og er gået i træning hos Bo Westergaard

Ghazi B R – her med Tom Erik Solberg . Foto: Eirik Stenhaug

Det er Skive-parret Geert og Connie Olesen, der på foranledning af Bo Westergaard har købt den 7-årige Ghazi BR (Cantab Hall) 1.10.4 – 2.343.279 NOK.

-Olesens ønskede at købe en hest til hurtigklassen i Danmark, og jeg synes, at vi har fundet en rigtig god hest, siger Bo Westergaard, der tidligere har haft Ghazi BR i sin varetægt.

-Ja, jeg kender den fra tidligere, om end det kun var kort tid jeg havde den. Senest har Ghazi BR været hos Björn Goop, og den blev til salg, da den galoperede i sin seneste start. Jeg havde den med hjem fra Halmstad i mandags, siger Bo Westergaard.

Som unghest var Ghazi BR en af Norges bedste i sin årgang, og vandt bl.a. det store 3-årsløb, Prinsesse Märtha Louises Løp på Biri med en førstepræmie på 400.000 NOK, og samme år var han nummer tre i Norsk Trav Kriterium.

Derbysæsonen kiksede, men Ghazi BR kom stærkt tilbage som 5-åring, hvor den var i træning hos Jean Michel Bazire i Frankrig og tjente lidt over 1 million norske kroner.

I Frankrig har Ghazi BR i alt tjent 118.420 Euro – den har i øvrigt startet i Frankrig fire gange i år i træning hos Björn Goop – senest den 3. marts på Vincennes, hvor den løb 1.11.1a/2100 m.

Derefter har den startet tre gange i Sverige med en fjerdeplads i 1.13.3a/2140 m på Solvalla som bedste resultat.

Ghazi B R til kåring i 2018 Foto DNT

Ghazi BR er kåret i Norge som avlshingst, og udover en fin væddeløbskarriere har den 7-årige hingst også en meget fin afstamning.

Cantab Hall er faderen og moderen, Fiery Chip er udnævnt som Elite-hoppe i Norge. Hun er også moder til andre topheste som bl.a. derbyvinderen El Diablo BR (Muscle Hill) 1.11.1 – 2.008.743 NOK, der nu er avlshingst, Angelina BR (Angus Hall) 1.12.0 -1.351.362 NOK og den ubesejrede Hillary BR (Muscle Hill) 1.09.9 – 3.887.236 NOK – hun startede 15 gange og vandt 15 sejre!

-Jeg glæder mig til at starte Ghazi BR, og ser ham som en godt tilskud til den danske hurtigklasse. Selvfølgelig er der lidt at rette på en hest, der har løbet i hård konkurrence og er syv år gammel, men jeg tror at Geert og Connie Olesen har fået en fin hest, som vil kunne give dem mange glæder, slutter Bo Westergaard.