Der er lagt op til en dag med topsport på Fyens Væddeløbsbane i eftermiddag, hvor der afvikles Liga-finaler, men også nogle 3-årsløb med topheste til start.

Tag med os gennem søndagens program:
1. løb – 3 års hoppe:
Spændende møde mellem sidste års årgangsstjerne, 7 Golden CN med Rene Kjær og 2 Gloria Line med Steen Juul. Det er givet to hopper, som vi vil se dyste i årgangsløbene fremover.
2. løb – 3 års hingste:
Sæsondebut for sidste års hurtigste og mest vindende 2-års hingst, Dowhatyoudodowell med Jeppe Juel i sulkyen. 8Dowhatyoudodowell nåede ikke at vinde løb i otte starter – her bør den vinde.
3. løb – Liga 4-finale:
Skimlede 1 Earl Grey med Hussein Kassir fik et hårdt løb senest. Den kan vinde foran 9 Fetlock Joint med Rene Kjær og 5 Fiftyshadesof Sisu med Flemming Jensen.
4. løb – Liga 5-finale:
2 Indi di Quatro med Birger Jørgensen var helt under isen senest på Åby. Er den tilbage i bedste forfatning er den med til at kæmpe om sejren her sammen med 7 Zodiacale med Rene Kjær og 12 Diesel med Ken Ecce.
5. løb – Liga 2-finale:
2 Dream Kåsgård med Flemming Jensen var en besnærende vinder på Åby senest i ny rekord 1.11.5a/1640 m – den er klar til sin tredje sejr i træk. Det kan hverken 3 Alpha Peak med Jeppe Rask, 1 Champions Peak med Steen Juul eller 12 Wham Bam Boo med Kasper K. Andersen forhindre.
6. løb – Liga 3-finale:
Virker mere åbent end de øvrige løb. 3 Macro Star med Bo Westergaard var fin i sæsondebut, men hvis man ser bort fra 4 Cutty Sarks start på Jägersro senest, så har den leveret fine og overbevisende præstationer. Jeppe Juel er tilbage i sulkyen bag den. 10 Billi Time med Flemming Jensen fik brudt sejrsrækken på Åby Travet. Havde den haft en bedre startplads havde den været et oplagt vindertip.
7. løb – Liga 1-finale:
Igen er en ellers oplagt favorit havnet i anden række bag startvognen. Vi tænker her på 10 Slide so Easy med Flemming Jensen. I normal forfatning skal Slide so Easy vinde dette løb, men hvad kan Bo Westergaard med 3 Rushmore Face, som han starter for første gang, og hvad med 8 Bandit Brick med Jeppe Rask, der også sæsondebuterer?
8. løb – Hoppeløb – finale:
Kan 9 Excuse Me med Henrik Thomsen og 12 Tour Eiffel med Birger Jørgensen give 40 meter forud til 3 Facebook med Kassir Hussein, der er gået fra sejr til sejr?
9. løb – amatørløb:
Det er svært – hvad med 7 Unbelievable med Allan B. Madsen som vinder?
Det var vore tips – måske du også skulle tjekke hvad Rene Kjær har af informationer til eftermiddagens løb – klik her
Baneprogrammet til Fyens Væddeløbsbane kan downloades fra dette link – klik her