Tidligt tirsdag morgen kom føl nummer to til verden til Stutteri Hancock v/Jesper Elbæk. Det blev et velskabt hoppeføl efter Fabulous Wood (Ready Cash) og Dior Sisa (Donato Hanover).

Det er eneste danskfødte føl efter Fabulous Wood i K-årgangen, og navnet er allerede bestemt.
Føllet skal hede Kardashian Hancock, opkaldt efter – naturligvis – supermodellen og skuespilleren Kim Kardashian.
Fabulous Wood, der blot er seks år gammel, gik i avlen i 2019, og har travsportens blå blod i årerne, idet han er efter Ready Cash – Qualita Bourbon.
Fabulous Wood havde kun et kort løbskarriere, hvor han startede 13 gange og vandt 7 sejre.
I Frankrig står han til 3.000 Euro + 15.000 Euro ved levende født føl.
Moderen til Kardashian Hancock, Dior Sisa har her sit første føl.
Dior Sisa startede blot 9 gange, satte rekord 1.13.8 og tjente 52.155 kroner – i Tiffany Sisa (Varenne) har hun samme moder som Estrella Sisa (Muscle Hill) 1.13.4 – 104.300 kroner.
Mormor er en af dansk travsports bedste følhopper gennem tiderne, Outstanding, der bl.a. er mor til derbyvinderen Magic Sisa og mormor til derbyvinderen Winston Sisa.
Stutteri Hancock forventer i alt seks føl i 2021.
I starten af marts kunne stutteriet sige velkommen til et Googoo Gaagaa-hoppeføl, og de sidste fire føl, der ventes, er efter Great Challenger, Takethem, Cruzado Dela Noche og Love You.
