TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stop for nye medlemmer på Lunden

af | 13. mar 2021 | Nyheder

I et nyhedsbrev til medlemmerne i Det Danske Travselskab skriver bestyrelsen, at man ikke vil optage flere nye medlemmer før årets ordinære generalforsamling er blevet afviklet.

Nyligt blev bestyrelsen i Det Danske Travselskab i et indlæg til Talerstolen på travservice.dk bebrejdet, at man var uvillig til at optage nye medlemmer.

I et nyhedsbrev, som bestyrelsen i travselskabet udsendte lørdag morgen, fremgår det, at man netop har imødekommet flere ansøgninger om medlemskab, men at man også – set i lyset af den situation Travselskabet pt er i omkring en afgørende beslutning om Charlottenlund Travbanes fremtid – IKKE vil imødekomme ansøgninger før den ordinære generalforsamling er afviklet.

På den ordinære generalforsamling, der var planlagt til den 29. marts, men som på grund af Forsamlingsforbuddet ikke kan gennemføres på den dato, skal Travselskabets medlemmer tage stilling til., hvilket projekt, der skal arbejdes videre med.

Skal Charlottenlund Travbane forblive, hvor den er – eller skal man flytte travbanen til Høje Tåstrup.

I nyhedsbrevet hedder det bl.a. omkring optagelse af nye medlemmer:

På et bestyrelsesmøde i denne uge blev en række ansøgninger om medlemskab af DTS behandlet, hvor af flere ansøgere kan se frem til en bekræftelse på optagelse.
 
Bestyrelsen har efter generalforsamlingen i august og frem til marts i år modtaget bemærkelsesværdigt mange flere medlemsansøgninger sammenlignet med det antal ansøgninger, selskabet historisk typisk har modtaget i en otte måneders periode. Tidspunktet for denne stigning i antal ansøgninger er som bekendt sammenfaldende med en situation, hvor der arbejdes med et meget væsentligt projekt om fremtiden for Charlottenlund Travbane.
 
Eftersom det er et projekt, der skal behandles på medlemsniveau, har bestyrelsen efter dialog med selskabets advokat besluttet, at der fra dags dato sættes et midlertidigt stop for optagelse af flere medlemmer. Et stop der som minimum varer frem til afviklingen af årets ordinære generalforsamling.