TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Skive-trænerne kræver svar!

by | 12. Mar 2021 | Nyheder

Inden søndag klokken 15.00 kræver Skive Travs trænere en redegørelse fra banens bestyrelse omkring bortvisningen af direktør Jan Nørbjerg.

Situationen omkring Skive Trav kan blive tilspidset yderligere i weekenden.

-Vi har bedt bestyrelsen i Skive Trav om en redegørelse omkring fyringen af Jan Nørbjerg, og den vil vi have inden søndag klokken 15.00. Hvis det ikke sker har vi en strategi for det videre forløb, siger Christian Lindhardt, der er talsmand for Skive-trænerne.

-Vi ønsker et møde med bestyrelsen for at få klarlagt, hvorfor de har handlet som de har gjort. Vi forstår det ikke, og vil gerne have en forklaring, siger Christian Lindhardt, der ikke ønsker at uddybe trænernes videre strategi.

Det er ikke kun Skive Travs trænere, der stiller sig uforstående over for bortvisningen/dyringen af direktør Jan Nørgård.

-Nej, vi har fået tilkendegivelser fra amatører, hesteejere, opdrættere og travinteresserede, der bakker op om Jan Nørbjerg og der som vi synes, at han har gjort en positiv forskel på Skive Trav, siger Christian Lindhardt videre.

Torsdag blev der lavet en underskriftsindsamling på internettet med krav om at Jan Nørbjerg skal fortsætte som direktør på Skive Trav.

Her har 96 fredag morgen skrevet under.

-Vi har holdt møde med Jan Nørbjerg torsdag for at høre hans version af sagen og også for at høre, om han vil være villig til at genindtræde i stillingen som direktør på banen, og det var et positivt møde, hvor Nørbjerg bekræftede at han fortsat er interesseret i at være direktør på Skive Trav, siger Christian Lindhardt.

Travservice har uden held søgt Jan Nørbjerg for en kommentar fredag formiddag.