På lørdag starter Slide so Easy med Flemming Jensen i Gulddivisionen på Åby Travet og møder igen Pacific Face med Giuseppe Lubrano, der tog pusten af den danske mester, da de sidste mødtes.
Der er gode muligheder for at Slide so Easy kan få revanche over for Pacific Face, når de to mødes igen i lørdagens Gulddivision på Åby Travet.
Denne gang er distancen i den danske stiltravers favør – 1640 meter auto, hvor det sidst var 2640 meter auto – hvad der var i favør for Pacific Face.
I det løb pressede Pacific Face på Slide so Easy i dødens, så den danske traver gik helt ned og sluttede uplaceret.
Fra startspor 1 på lørdag kan Slide so Easy med Flemming Jensen tage spids fra start – og holde til målstregen er passeret.’
Flemming Jensen har endnu en hest med til Åby.
Det er Billi Time, der er til start i 5. afdeling og som Slide, har Billi Time trukket 1.
Fra lørdagens program på Åby kan også nævnes at Thomas Bonde igen sender Lorelei Marie til start med Thomas Uhrberg i et hoppeløb, hvor Lindhardt Jensens Emma D med Victor Rosleff også er til start.
I dagens montéløb bemærker vi at Jeppe Juel-trænede Onceforall Face får sin debut i denne disciplin med Lina Aho i sadlen.
Se startlisterne til Åby på dette link – klik her