Ikke blot i Prix de Paris fik spillerne serveret en overraskelse i Etonnant til 60 gange pengene – nogle løb senere vandt italienske Allegro WF med Björn Goop til odds 95,70.
Björn Goop har ikke haft noget godt Vintermeeting, men som vi skrev tidligere i dag, var bøtten ved at vende.
Men at den svenske topkusk søndag eftermiddag skulle vinde med en outsider til 95 gange pengene var der ikke mange, der troede.
I 7. løb på Vincennes, kunne Björn Goop bringe den italienske 5-åring Allegra WF til sejr i 1.12.5/2700 m – Allegra WF (Varenne) trænes af Vitale Ciotola og startede for anden gang på Vincennes.
Der var 36.000 Euro i førstepræmie.
Det var i dette løb danskejede All Wise As med Alexandre Abrivard var til start.
Efter en rolig start kom parret frem i andet par udvendigt, men blev op ad bakken skovlet ned som en af de sidste i feltet.
Abrivard søgte angreb indvendigt og formåede at finde vej frem til en femteplads i 1.12.9 – præmie 4.000 Euro.